Så har jeg været nordpå i 14 dage. Det kan da godt være Michael, at du syntes jeg er en langsom starter, men jeg er næsten forpustet, af al den aktivitet der har været de sidste 2-3 uger. Jeg nåede kun lige at pakke huset sammen og pakke til mig selv og mine to drenge og så var det bare afsted. Til et forhåbentligt fantastisk eventyr.

Jeg har glædet mig rigtig meget. Jeg har rejst en del. Men på en SU og med to små poder, har vi ikke set så meget af verden, som jeg kunne tænke mig. Det er derfor med en enorm frihedsfølelse, at jeg tager afsted på mit næste store eventyr.

Jeg skal i parktik på Røde kors Børnehjemmet i Nuuk fra d. 1. august. Jeg vil blive tilknyttet den afdeling der hedder Mini-bo. Det er en udslusnings enhed for de 13 til 18 årige. Det er en aldersgruppe jeg ikke har beskæftiget mig med før, så jeg glæder mig helt vildt. Det skal nok blive udfordrende, men er det ikke også, det vi lever for…. Udfordringer. Jeg gør!

Vi bor i en 2 1/2 vær. lejlighed, som Thomas’ arbejde har stillet til rådighed. Den ligger over det der hedder kolonihaven, som hører til den gamle bydel. Vi har mildeste talt en fantastisk havudsigt. Jeg blev gerne boende i så lille en lejlighed, hvis jeg bare altid kunne have denne udsigt. Vi har set hvaler næsten hver dag og kan se sæler hver dag. Isbjergene sejler langsomt forbi og når tågen kommer og går kan vi stå og se dens vandren over fjorden. Det giver liv til sjælen.

Vi har købt en båd. En rigtig lille familievenlig én. Den er helt perfekt til vores behov. I weekenden tager vi på langfart (Hvis vejret holder, det kan skifte meget hurtigt) ind til isfjorden. Det er der isbjergene kommer fra. Der er 3 is-bræer der kælver. Så fjorden skulle være helt fyldt af isbjerge. Nu er isbjergene ikke så store her i Nuuk-området, men de dem vi har set kan godt være 30 x 10 x 5 over vandet, så siges det, at de er ca. 10 gange så store under vandet. En kubik meter is skulle veje et ton. Så de skal nok skubbe, hvis vi kommer for tæt på.

Nå, til vi snakkes igen….