Nu har jeg haft mine første vejleder-timer. Det var dejligt at få snakket lidt med Heidi (Min vejleder) om de kulturforskelle der nu engang er. Vi fik snakket lidt omkring sproget. Hvorfor det er som det er og hvordan det påvirker mine arbejdsdage. Vi fik også snakket lidt om min undren over forskellige situationer. Det var rart at få det vendt og få diskuteret emnerne. Det har helt sikkert vendt mine forventninger til praktikken i helhed.

Nogen af de ting Heidi fortalte var, at fordi danskerne har haft koloni heroppe i mange år, har grønlænderne følt sig underlagt den danske “verden”. Danskerne har bestemt og ændret både på hvordan de arbejdede, talte, boede osv. Så derfor er der mange der i dag, har et antiparti for danskere og danskheden i sig selv. Jeg vidste godt, at der var meget racisme heroppe og heldigvis er det ikke noget vi civilt og privat mærker noget til. Men arbejdsmæssigt ser det anderledes ud. De er trætte af, at danskerne bare er på visit. Og trætte af den udefrakommende påvirkning, som Danmark har overordnet.

En af mine utallige undren går på, at der bliver snakket en masse, men der bliver ikke handlet på det. Der er P-møde en gang om ugen. Og her bliver der meget professionelt snakket og diskuteret pædagogiske problematikker ang. beboerne. Men der bliver ikke handlet på det. De bliver enige om, at der et problem, der skal gøres noget ved. Og det er så det…. Der bliver snakket meget om den manglende årlige pædagogisk dag, hvor disse problematikker skal diskutereres. Men der er ikke fremtidsudsigter om sådan en dag. Hvorfor så ikke bruge P-møderne til det samme?

Der er langt fra ord til handling heroppe. Og det gælder alle steder.