I slutningen af august var vi så heldige at få lov at låne børnehjemmets sommerhus i Qornoq. Qornoq er en nedlagt bygd, hvor der kun er få fastboende. De resterende huse i byen er sommerhuse.
Vi sejlede afsted gennem fjorden, som vi snart har gjort adskillige gange. Nemlig med sug i maven om drengene skriger hele vejen, om vejret holder osv. Men det viste sig at blive en super tur. Solen begyndte at skinne og fjorden viste sig fra sin bedste side, så det var en smuk tur. Vi manglede bare lige et par hvaler. Det er noget tid siden de har vist sig.
Det var bare fedt at komme lidt væk fra byen og væk fra de daglige pligter. Der var dømt afslapning fra start til slut.
Vores hus lå lige ned til en lille strand. Hvis det ikke var fordi, der var skyllet isskosser på land, kunne det have været en “varm” strand et sted sydpå. Thomas og jeg aftalte faktisk at vi skulle en tur i vandet næste dag… Det skal jo prøves
Huset var rigtig fint. Det var et stort hus med plads til 20 børn og voksne. Der var masser af legeting og en guitar som Thomas og drengene kunne jamme “Kvinde min” på.
Vi lærer dog noget hver gang og denne gang lærte vi, at man skal bruge petrolium til at få varmen. Og det havde vi ikke med. Så hele dagen lang havde vi starinlys tændt i hele huset. 
Deb første dag gik vi op til Bamses hus som var et lille skur, der lå på den øverste bakketop. Der var en fantastisk udsigt deroppe fra. Vi kunne se udmundingen fra is-fjorden, som er der alle isbjergene kommer fra. Et virkelig smukt syn.
De næste dage regnede det desværre, men vi var da ude og lege og spile bold på legepladsen og boldbanen, som lå lige foran huset. Men en tur i vandet blev det ikke til.
Som altid var det jo meningen at vi skulle have fisket. Men på grund af vejret, kom vi kun ud på en lille tur. Thomas fik dog et grønlandsk taber grand slam, betående af de mindste fisk: Ising, Uvak og ulk. Det fedeste ved denne tur var dog, da der kom et højt brag og et stort isbjerg knækkede midt over, heldigvis langt væk. Det var et flot syn, som det lå der og rullede rundt indtil det fandt tyngdepunktet igen.
Efter et par rolige dage sejlede vi hjemad igen, som altid for os var vejret lunefuldt. Vi kunne ikke helt fornemme, hvad det ville. Men underligt nok lagde vinden og bølgerne sig, jo længere vi kom ud af fjorden. Den omvendte verden. Men en fin tur hjemad tlbage til Nuuks hverdag.