Camilla Ratzlaff i Grønland 04N

ROSKILDE PÆDAGOG SEMINARIUM – International praktik

Handicap registrering – Gøgereden

Nu er jeg stødt ind i det 2 gange…

De 2 børnehjem jeg har arbejdet på, er børnehjem som ikke vil have behandlingskrævende børn. Det vil sige, de vil gerne modtage børn, hvor forældrene er døde eller af anden årsag ikke kan tage vare på børnene. Lidt lige som i gamle dage, hvor et børnehjem var for børn, der ikke havde nogen familie. Nu er det jo ikke lige fordi det er hverdag, at moderen dør under fødslen eller at faderen dør på jagt, fordi han har skudt hul i bunden af sin kajak.

Den hverdag jeg ser, er børn som i allerhøjeste grad er behandlingskrævende. Så det må være fordi jeg ikke forstår hvad behandlingskrævende er heroppe. Men jeg er kommet frem til omsorgssvigtede og krænkede børn ikke er behandlingskrævende børn, for dem tager de imod. Og det er kun meget få børn, jeg har set få hjælp.

Hvis vi så har et barn, som ikke opføre sig helt efter normen (Min forstanders ord), så skal barnet handicap registreres. Oh hvad betyder det så? Jo det betyder at barnet har et handicap og at barnet derfor skal sendes på handicap institution.

Barn nummer 1, vil det ene børnehjem gerne have handicapregistreret, fordi hans organer er spejlvendt. Derudover er der absolut intet handicappet ved ham. Derimod er han svær at arbejde med. Han er de første 4 eller 5 år af hans liv blevet behandlet som hund. Han har virkelig spist og sovet sammen med familiens hunde. Han kan til tider virke som om, han har autistiske træk, men kun små træk. Han har svært ved at koncentrere sig og bliver forvirret, når der er meget uro. Han går i 2. klasse i en støtteklasse, men er fagligt den bedste og gladeste dreng af dem alle. Jeg kan udemærket forstå hvorfor personalet kan føle, at han er svær, men deres utilstrækkelighed gør, at de ikke kan lide ham og ikke behandler ham særlig pænt. Deres usikkerhed over for ham gør at de vil have ham væk, for de syntes ikke han hører til der. Men måske skulle de prøve at se det hele fra hans side. Hvordan ville de opføre dig, hvis du kunne mærke at der ikke var nogen der kunne lide dig?  Og så skal han da handicapregistreres, for han falder uden for normen. 

Barn nr. 2 er en pige på 12 år, som mange andre på Grønland, har haft en hård barndom. Men hun kan begynde at sige dyrelyde, hvis hun bliver usikker eller vred. Hun bliver mobbet af de andre børn på børnehjemmet og de voksne kan heller ikke særlig godt lide hende. Så nu hun søger hele hos de voksne, skubber de hende væk verbalt. Fortæller hende at hun ikke skal hænge på dem hele tiden og at hun selv må prøve at lave noget. Når de andre børn så begynder at drille og at hun ikke har nogen steder at gå hen, så kan hun blive udadreagerende. Hun er også rigtig svær, og hun søger voksenkontakt hele tiden, også når hun har det godt. Så det er er svært at finde balancen. Hun har været udsat for mange grimme ting, også af personale på et tidligere børnhjem. Hun fungerer fagligt rigtig fint i skolen, men har også socialt haft det svært i skolen. Hendes sociale kompetencer over for jævnalderne halter og det skal de arbejdes med. Men hende vil de også have handicapregistreret.

Hvad sker der så, når de bliver registreret som handicappede? Ja, så skal de på en handicapinstitution, hvor de skal være sammen med andre, der er spastisk lammede, svært fysisk handicappede, psykisk syge osv. Det er lidt ligesom at forstille sig Gøgereden. Jeg kan lige forestille mig de 2 børn om 3 år, efter de har boet sådan et sted i et par år.

Hvis jeg stiller spørgsmål ved disse overvejelser eller beslutninger, ignorere de mig eller afslutter samtalen med en bemærkning om at jeg ikke forstår den Grønlandske måde….     

Ingen kommentarer endnu »

Your comment

HTML-Tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>